Artikel

Definition:

Hvad er en artikel:

Skrives af journalister. Handler om et bestemt emne. Den beskriver sandheden (= Nonfiktion). Dog kan der bruges visse HOLDNINGSMARKØRER, ARGUMENTATIONSKNEB, OVER-UNDERDRIVELSER o.a. der viser avisens holdning.  Bygger ofte på fakta, videnskabelige undersøgelser, interviews o. lign. Findes i aviser, fagblade o. lign. Fylder som regel ½-2 sider. Der er ofte billeder til. Den er bygget op på denne måde: Spændingen afsløres fra starten (ofte allerede i overskriften) og uddybes senere. Der bruges spalter, mellemoverskrifter, manchet, billeder o. lign. Artikler er i “familie” med fx LEDERE, KRONIKKER, FAGTEKSTER, ESSAYS o. lign.


Avisens hoved:

Avisens navn, dato og årgang.

Er artiklen en del af en sektion, fx rejssektion eller sportssektion.

 

Rubrik og underrubrik:

Rubrik (overskrift). Hvordan passer overskriften til artiklens indhold?
Er den dækkende?
Er den misvisende?

Refererer den til noget eller nogen?

  1. Uddyber underrubrikken indholdet i rubrikken?

 

Byline:

Hvem er forfatteren eller journalisten?
Er journalistens navn og e-mailadresse nævnt? Er der andre

Illustration:

Illustrationen (fx foto, statistik, tegning) – hvordan passer illustrationen til artiklen?

Stiller illustrationen kilden (nyheden, emnet) i et dårligt lys? Hvilken påvirkning har illustrationen på publikum? Gør den os bange/vrede? Skaber den overblik? Fanger illustrationen læseren?

 

Kommunikationssammenhæng:
Afsender?
Modtager?

Målgruppe, hvem vedrører artiklen? Er modtager og målgruppe den samme?

Begrund dit svar.

 

Genre:

Er artiklen:

Et interview?
En notits? (Meget kort beskrivelse af et emne)
Et referat?
En reportage?
En anmeldelse? (Fx film-, musik- eller teateranmeldelse)
Et læserbrev/en kommentar?

En klumme?

Et essay?

En feature?

 

Indhold:

Referat: Giv et kort referat med dine egne ord!

Spændings opbygning: I en artikel udløses spændingen med det samme og derefter fortælles om de enkelte detaljer. Gør rede for spændingen i denne artikel og lav henvisninger!

 

Kilder:

Hvilke kilder nævnes/interviews?

Hvad siger de og hvorfor?

Hvilken interesse har kilden i at medvirke i artiklen?

Giver kilden troværdighed til artiklen?

 

Artiklens opbygning:
Hvordan er artiklen bygget op. Redegør for følgende:

Billeder og billedtekst. Beskriv billedet. Hvordan passer billedet og billedteksten med artiklens indhold?

Faktaboks, Informationsboks? Redegør for indholdet.

Indledning? Redegør for indholdet.

Har artiklen mellemrubrikker, og passer de til afsnittene?

Hvordan er hele artiklen bygget op med tekst og billeder.
Sproget

Er det talesprog?

Er det almindeligt skriftsprog?

Er det højtideligt sprog?

Er det gammeldags sprog?

Hvilke HOLDNINGSMARKØRER Positive/negative ord bliver der brugt?

Er artiklen subjektiv (menings tilkendegivelser) eller objektiv (neutral)?

Hvilken eller hvilke ordklasser bliver der brugt meget. Fx tillægsord og egenavne.

 

Oplæsning:

Vælg et essentielt (vigtigt) sted i artiklen som du vil læse op, ca. 10 linjer. Begrund dit valg.

 

Fortolkning:

Hvad er artiklens: Emne, Tema, Budskab.

Perspektivering: Sammenlign artiklen med andre artikler vi har læst.

Drag paralleller og forskelle frem.

 

Vurdering:

Hvad synes du om artiklen. Begrund dine synspunkter. Vær positiv.