Digt

Et digt defineres som en kort tekst opdelt i strofer. Den sproglige udformning er stram, hvilket betyder, at der er så få ord som muligt.

 

Hvem har skrevet digtet, hvad hedder digtet,  hvornår er det skrevet, Fra hvilken digtsamling

Forfatter –  titel –  årstal, tid                       

 Genre:

Hvorfor er det et digt?

Rimdigt:

Parrim/koblederim (aabb)

Krydsrim (abab)

Omsluttenderim (abba)

Stavelsesrim/slyngederim (fx abbcaacb)

Bogstavrim: ”Den dovne dulle dasede”. ”Bennys bukser brændte”.

Knækprosa: Knækprosa kan stå i flere strofer eller i en lang strofe. Knækprosa har ikke enderim.

 

Undergenre:

Man kan opdele digte i undergenre:

Lyrisk: Fortæller om følelser, stemninger og tanker. Ofte en subjektiv oplevelse.

Episk: Fortæller en handling.

 

Form:

Hvor mange strofer?

Hvor mange vers?

Varierer strofernes længde? Hvis de variere i længde, er der så en rytme alligevel eller er der en mening med at de variere i længden.

Er versene lige lange?

HUSK: I daglig tale siger vi vers og linjer. I digtsprog hedder det strofer og vers.

 

Synsvinkel:

Jeg-fortæller, 3.-persons-fortæller, alvidende fortæller (vi får tanker og følelser fortalt)

Har det betydning for digtet, hvilken synsvinkel digtet skrives fra?

 

Indhold:

Skriv en overskrift til hver strofe og begrund dit valg af overskrift ud fra, hvad strofen handler om.

Giv et KORT referat af digtet.

 

Sproget:

Er det talesprog?

Er det almindeligt skriftsprog?

Er det højtideligt sprog?

Er det gammeldags sprog?

 

Positive ord (+ ord)

Negative ord (- ord)

Neutrale ord (0 ord) dvs. udeblivelse af tillægsord

Er der overvejende flest negative, positive eller neutrale ord, – hvilken stemning giver det digtet?

 

Ordbilleder:

Sammenligning: ”Som en sølvskilling stod månen op”. Månen sammenlignes med metallet sølv. ”Grim som en abe”. Ordet som bruges.

Metafor: ”Guldanden scorede i Parken”. Guldanden er her en metafor for fodboldspilleren, der sparkede bolden i nettet og fik pokalen.

Besjæling: ”Træernes blad hviskede i blæsten”. Naturen tillægges menneskelige egenskaber.

Personificering: ”Dødens latter”. Begreber tillægges menneskelige egenskaber.

Gentagelser: ”Hurtigere løb han, hurtigere end han før havde løbet”. Eller ”Jeg vil ikke, vil ikke”. Ved bevidst at bruge gentagelser opnås en bestemt virkning og opmærksomhed hos læseren. Gentagelser understreger eller forstærker virkningen i teksten.

Du skal redegøre for, hvad gentagelserne understreger eller forstærker i teksten.

 

Tid:

Samtidigt(nutid) eller fortid fx romantikken.

Hvor lang tid strækker digtet sig over. Er der tilbageblik (flashback).

 

Realplan eller billedplan:

Realplan: Er teksten realistisk.

Billedplan: Er teksten ren fantasi.

 

Oplæsning:

Vælg et essentielt (vigtigt) sted i digtet som du vil læse op, ca. 10 linjer. Begrund dit valg.

 

Fortolkning:

Hvad er digtets: Emne, Tema, Budskab.

Hvordan fortæller digtet (forfatteren) om emnet/temaet/budskabet.

Hvordan er stemningen i digtet?

Passer digtets titel til digtet. Begrund dit svar.

Perspektivering: Sammenlign digtet med andre digte vi har læst. Drag paralleller og forskelle frem.

Vedrører digtet andre. Begrund dit svar.

 

Vurdering:

Har digtet almen relevans?

Hvad synes du om digtet. Begrund dine synspunkter. Vær positiv.