Eventyr

Folke- og kunsteventyranalyse

Der findes mange former for eventyr. To af dem er folke- og kunsteventyr.

I skemaet herunder kan du se forskellen på disse to: 

Folkeeventyr Kunsteventyr
Oprindelse  (= den vigtigste forskel på disse to slags eventyr) En anonym mundtligt overleveret fortælling (1200-tallet), der på et tidspunkt er nedskrevet (1600-tallet).
Blev ofte fortalt af/til almindelige mennesker. De blev brugt til at give almindelige mennesker håb om rigdom og lykke.F.eks. Brødrene Grimm
Én bestemt navngiven forfatter, der har bestemt alt. F.eks. H. C. Andersen – Ofte har man brugt et gammelt folkeeventyr og har skrevet det om til kunsteventyr.
Komposition Klar kronologisk orden. Der kan være spring i tid (F.eks. flash back) samt flere sidestillede handlingsforløb.
Fortælleteknik Én handling udløser mekanisk næste handling. Handling beskrives med motiv og følelser.
Personerne Personerne er flade, ofte delt i onde og gode. Stereotyper.
(Flade: Der bruges ingen eller få ord til at beskrive personen.)
Personerne er runde. De har følelser og karaktertræk. Nuancerede.(Runde: Der bruges mange ord til at beskrive personen. F.eks. tillægsord.
Sprog Ofte formelsprog, mange gentagelser.
…….
Eventyrtræk: F.eks.”Der var engang…” – “Og de levede lykkeligt til…” – Tallene 3,6,9 , Prøvelser…
Meget lidt formelsprog. Hver forfatter har sit eget sprog.
……..
Eventyrtræk: F.eks.”Der var engang…” – “Og de levede lykkeligt til…” – Tallene 3,6,9, prøvelser…

 

Fremgangsmåde ved eventyranalyse

 Hvem har skrevet eventyret?

Hvad hedder eventyret?

Hvornår er det skrevet?

Genre:

Man kan opdele eventyr i undergenrer:

Folkeeventyr:En anonym mundtligt overleveret fortælling, der på et tidspunkt er nedskrevet. Fx af brødrene Grimm.

Kunsteventyr:Én bestemt navngiven forfatter, der har bestemt alt.Fx H. C. Andersen

 

Eventyrtræk/episke love:

Er der fantasivæsener? Fx. Trolde, hekse, drager osv.

Modsætninger? Fx det onde og det gode.

Prøvelser, tallene 3, 7, 12.

Der var en gang… og de levede lykkeligt…

 

Ydre komposition:

Hvordan fremtrækker eventyret rent grafisk og med hensyn til layout? Er der illustrationer til eventyret?

 

Indre komposition:

Hvordan er eventyret opbygget? Undersøg eventyrets struktur ved hjælp af relevante modeller, fx hjemme-ude-hjem, kontraktmodel, aktantmodel og undersøg desuden i hvilken grad, det styres af de episke love?

 

Synsvinkel:

Jeg-fortæller, 3.-persons-fortæller, alvidende fortæller (vi får tanker og følelser fortalt)

Har det betydning for eventyret, hvilken synsvinkel teksten skrives fra?

 

Indhold:

Giv et KORT referat af eventyret.

 

Miljø:

Ydre miljø: Tid, sted, socialklasse. Begrund dine svar ud fra eventyret.

Indre miljø: Hvilken konflikt/problemstilling er der i eventyret, og hvilke holdninger bliver der udtrykt i forhold til konflikten.

 

Personkarakteristik:

Hvem er aktørerne i eventyret?

Direkte: Personernes/genstandenes udseende beskrives.

Indirekte: Personerne/genstandene beskrives gennem deres handlinger, og det de siger og tænker.

Bliver personerne beskrevet som runde (kunsteventyr) eller flade (folkeeventyr).

 

Stemningen i eventyret:

Hvordan er stemningen i eventyret. Begrund.

 

Sproget:

Er det talesprog?

Er det almindeligt skriftsprog?

Er det højtideligt sprog?

Er det gammeldags sprog?

 

Ordbilleder: Kun hvis det er tydeligt i teksten.

Sammenligning: ”Som en sølvskilling stod månen op”. Månen sammenlignes med metallet sølv. ”Grim som en abe”. Ordet som bruges.

Metafor: ”Guldanden scorede i Parken”. Guldanden er her en metafor for fodboldspilleren, der sparkede bolden i nettet og fik pokalen.

Besjæling: ”Træernes blad hviskede i blæsten”. Naturen tillægges menneskelige egenskaber.

Personificering: ”Dødens latter”. Begreber tillægges menneskelige egenskaber.

Gentagelser: ”Hurtigere løb han, hurtigere end han før havde løbet”. Eller ”Jeg vil ikke, vil ikke”. Ved bevidst at bruge gentagelser opnås en bestemt virkning og opmærksomhed hos læseren. Gentagelser understreger eller forstærker virkningen i teksten.

Du skal redegøre for, hvad gentagelserne understreger eller forstærker i teksten.

 

Fortolkning:

Hvad er eventyrets: Emne, Tema, Budskab/moralen.

Perspektivering: Sammenlign eventyret med andre eventyr vi har læst. Drag paralleller og forskelle frem.

Hvad kan vi bruge eventyret til?

Kan eventyret bruges af både børn og voksne? Fx H. C. Andersen har altid to lag i sine eventyr. Hans eventyr har en morale der både henvender sig til voksen og børn. Begrund

På hvilke punkter ligner eventyret virkeligheden?

 

Aktant-modellen

Sæt eventyrets personer ind i AKTANT-modellen og find ud af, om eventyret ender lykkeligt. Tænk grundigt over hvordan forholdet er mellem de forskellige personer!

 

Vurdering:

Hvad synes du om eventyret. Begrund dine synspunkter. Vær positiv.

AKTANT-modellen
Aktant-modellen bruges mest til eventyr, men kan også bruges til andre fortællinger. Den bruges til at forstå forholdet mellem personerne og til at finde ud af, om eventyret ender lykkeligt.

GIVER: Er den person, der udlover en belønning (Prinsessen, det halve kongerige, guld/sølv. Det er ofte KONGEN.) OBJEKT/MÅL: Er selve belønningen (Prinsessen, det halve kongerige, guld/sølv.) MODTAGER: Er som regel hovedpersonen i eventyret, Er den som får belønningen. (Prinsen, den fattige unge mand.)
HJÆLPER: Er de personer/ting, som hovedpersonen møder undervejs og som vil hjælpe.  (Heks, fe, gammel kone, kat, magisk sværd osv.) SUBJEKT: Er den person (hovedpersonen?) i eventyret, som må igennem prøvelserne. MODSTANDER: Er de personer/væsner/ting som hovedpersonen kæmper med for at få belønningen (brødre, andre friere, trolde, hekse osv.

Sæt eventyrets personer/detaljer ind i skemaet! Hvis SUBJEKT og MODTAGER er den samme person, ender eventyret lykkeligt.

Bemærk: Modellen kan også bruges til at vurdere forholdet mellem mennesker i næsten alle situationer.

5.aktant_klassisk