Novelle

Fremgangsmåde ved novelleanalyse

 

En novelle defineres som en kort tekst, med få aktører og over kortere tid.

Hvem har skrevet novellen,  hvad hedder novellen,  hvornår er den skrevet,

Forfatter – titel – årstal, tid                                       

Genre:

Novelle

 

Undergenre:

Man kan opdele noveller i undergenre:

Lyrisk: Fortæller om følelser, stemninger og tanker. Ofte en subjektiv oplevelse.

Episk: Fortæller en handling.

 

Synsvinkel:

Jeg-fortæller, 3.-persons-fortæller, alvidende fortæller (vi får tanker og følelser fortalt)

Har det betydning for novellen, hvilken synsvinkel teksten skrives fra?

 

Indhold:

Giv et KORT referat af novellen.

 

Miljø:

Ydre miljø: Tid, sted, socialklasse fx arbejderklassen, borgerligt miljø, osv. Begrund dine svar ud fra teksten.

Indre miljø: Hvilken konflikt/problem er der i teksten.

 

Personkarakteristik:

Hvem er aktørerne i novellen?

Direkte: Personernes udseende beskrives.

Indirekte: Personerne beskrives gennem deres handlinger, og det de siger og tænker.

 

Freuds personlighedsmodel:                   Overjeg

Jeg’et

Id’et

 

Stemningen i novellen:

Hvordan er stemningen i novellen. Begrund.

 

Sproget:

Er det talesprog?

Er det almindeligt skriftsprog?

Er det højtideligt sprog?

Er det gammeldags sprog?

 

Tid:

Samtidig, dvs. fortællingen foregår i forfatterens egen tid.

 

Opbygning:

Handlingen beskrives i rækkefølge dvs. den foregår kronologisk.

Handlingen beskrives i et tilbageblik – som et eller flere flash back.

Historien begynder med slutningen og rulle så handlingen op mod slutningen – cirkel opbygning.

Historien begynder i begivenhedernes midte, uden indledning – in medias res.

Berettermodellen:

Anslag, præsentation, uddybning, point of no return, konfliktoptrapning, klimaks og udtoning.

 

Ordbilleder: Kun hvis det er tydeligt i teksten.

Sammenligning: ”Som en sølvskilling stod månen op”. Månen sammenlignes med metallet sølv. ”Grim som en abe”. Ordet som bruges.

Metafor: ”Guldanden scorede i Parken”. Guldanden er her en metafor for fodboldspilleren, der sparkede bolden i nettet og fik pokalen.

Besjæling: ”Træernes blad hviskede i blæsten”. Naturen tillægges menneskelige egenskaber.

Personificering: ”Dødens latter”. Begreber tillægges menneskelige egenskaber.

Gentagelser: ”Hurtigere løb han, hurtigere end han før havde løbet”. Eller ”Jeg vil ikke, vil ikke”. Ved bevidst at bruge gentagelser opnås en bestemt virkning og opmærksomhed hos læseren. Gentagelser understreger eller forstærker virkningen i teksten.

Du skal redegøre for, hvad gentagelserne understreger eller forstærker i teksten.

 

Realplan eller billedplan:

Realplan: Er teksten realistisk.

Billedplan: Er teksten ren fantasi.

 

Oplæsning:

Vælg et essentielt (vigtigt) sted i novellen, som du vil læse op, ca. ½ side. Begrund dit valg.

 

Fortolkning:

Hvad er novellens: Emne, Tema, Budskab.

Hvad fortæller novellen (forfatteren) om emnet/temaet/budskabet.

Passer novellens titel til indholdet. Begrund dit svar.

Perspektivering: Sammenlign novellen med andre noveller vi har læst. Drag paralleller og forskelle frem.

Vedrører novellen andre. Begrund dit svar.

 

Vurdering:

Har teksten almen relevans?

Hvad synes du om novellen. Begrund dine synspunkter. Vær positiv.