Artikel

Definition: Hvad er en artikel: Skrives af journalister. Handler om et bestemt emne. Den beskriver sandheden (= Nonfiktion). Dog kan der bruges visse HOLDNINGSMARKØRER, ARGUMENTATIONSKNEB, OVER-UNDERDRIVELSER o.a. der viser avisens holdning.  Bygger ofte på fakta, videnskabelige undersøgelser, interviews o. lign. Findes i aviser, fagblade o. lign. Fylder som regel ½-2 sider. Der er ofte billeder til. Den er bygget op på denne måde: Spændingen afsløres fra starten (ofte allerede i overskriften) og uddybes senere. Der bruges spalter, mellemoverskrifter, manchet, billeder o. lign. Artikler er i “familie” med fx LEDERE, KRONIKKER, FAGTEKSTER, ESSAYS o. lign. Avisens hoved: Avisens navn, dato og årgang. Er artiklen en del af en sektion, fx rejssektion eller sportssektion.   Rubrik og underrubrik: Rubrik (overskrift). Hvordan passer overskriften til artiklens indhold? Er den dækkende? Er den misvisende? Refererer den til noget eller nogen? Uddyber underrubrikken indholdet i rubrikken?   Byline: Hvem er forfatteren eller journalisten? Er journalistens navn og e-mailadresse nævnt? Er der andre Illustration: Illustrationen (fx foto, statistik, tegning) – hvordan passer illustrationen til artiklen? Stiller illustrationen kilden (nyheden, emnet) i et dårligt lys? Hvilken påvirkning har illustrationen på publikum? Gør den os bange/vrede? Skaber den overblik? Fanger illustrationen læseren?   Kommunikationssammenhæng: Afsender? Modtager? Målgruppe, hvem vedrører artiklen? Er modtager og målgruppe den samme? Begrund dit svar.   Genre: Er artiklen: Et interview? En notits? (Meget kort beskrivelse af et emne) Et referat? En reportage? En anmeldelse? (Fx film-, musik- eller teateranmeldelse) Et læserbrev/en kommentar? En klumme? Et essay? En feature?   Indhold: Referat: Giv et kort referat med dine egne ord! Spændings opbygning: I en artikel udløses spændingen med det samme og derefter fortælles om de...

Billede

Indhold Hvem har lavet maleriet,  hvad hedder maleriet,  hvornår er det malet. Kunstner – titel – årstal   Materialer/teknik Kunstart: Er billedet abstrakt, stilbillede, portræt eller virkelighedstro Oliemaleri, akvarel eller tegning.   Udformning Hvordan er billedet bygget op: Forgrund, mellemgrund, baggrund.   Fra hvilken synsvinkel ser vi motivet (billedkomposition): Normalperspektiv, frøperspektiv, fugleperspektiv.   Billedbeskæring: Total, halvnær, nær, ultranær.   Komposition: Centralkomposition, symmetrisk komposition, trekantskomposition, diagonalkomposition   Linjer: Statisk: roligt – lodrette og vandrette linjer, giver ro i billedet. Dynamisk: bevægelse, uroligt – skrå linjer, giver bevægelse i billedet.   Farver: Hvilke farver er brugt: Grundfarver, komplementærfarver, mørke, lyse. Er der nogle farver der fremhæver andre farver. Fx mørke farver kan fremhæve de lyse farver. Komplementærfarverne skaber harmoni i billedet. Hvordan er lyset brugt: naturligt lys fx sollys, modlys, medlys, lysmængde. Hårdt eller blødt lys. Skyggevirkning.   Sort/hvidt virker ofte gammeldags eller klassisk. Pastelfarver (lyseblå, -rød, -grøn osv., cremefarve) virker ofte smukt, blidt, uskyldigt og roligt. Skarpe/stærke farver virker ofte dynamisk. Blålige farver virker kolde/kølige/friske/rene/klare. Rødlige, gyldne farver virker varme/kærlige. Afdæmpede farver. Skarpe kontrastfarver virker ofte dramatisk.   Hvordan bliver vi ført rundt i billedet, ført ind i billedet: Via blikretning, linjer, farver.   Fortolkning af billedet Det gyldne snit: Sker der noget vigtigt i det gyldne snits skæringspunkter. Tidsperiode: Er billedet typisk for en bestemt periode: Guldalderen Det moderne gennembrud Skagensmalerne, inspireret af impressionisterne   Hvilken historie fortæller billede? Stemningen i billedet: se på fx kropssprog, farver, lyset, linjer Billedets budskab   Vurdering Hvad synes du om billedet. Begrund dine synspunkter. Vær positiv.   Perspektivering Perspektivere til andre billeder vi har arbejdet...

Digt

Et digt defineres som en kort tekst opdelt i strofer. Den sproglige udformning er stram, hvilket betyder, at der er så få ord som muligt.   Hvem har skrevet digtet, hvad hedder digtet,  hvornår er det skrevet, Fra hvilken digtsamling Forfatter –  titel –  årstal, tid                         Genre: Hvorfor er det et digt? Rimdigt: Parrim/koblederim (aabb) Krydsrim (abab) Omsluttenderim (abba) Stavelsesrim/slyngederim (fx abbcaacb) Bogstavrim: ”Den dovne dulle dasede”. ”Bennys bukser brændte”. Knækprosa: Knækprosa kan stå i flere strofer eller i en lang strofe. Knækprosa har ikke enderim.   Undergenre: Man kan opdele digte i undergenre: Lyrisk: Fortæller om følelser, stemninger og tanker. Ofte en subjektiv oplevelse. Episk: Fortæller en handling.   Form: Hvor mange strofer? Hvor mange vers? Varierer strofernes længde? Hvis de variere i længde, er der så en rytme alligevel eller er der en mening med at de variere i længden. Er versene lige lange? HUSK: I daglig tale siger vi vers og linjer. I digtsprog hedder det strofer og vers.   Synsvinkel: Jeg-fortæller, 3.-persons-fortæller, alvidende fortæller (vi får tanker og følelser fortalt) Har det betydning for digtet, hvilken synsvinkel digtet skrives fra?   Indhold: Skriv en overskrift til hver strofe og begrund dit valg af overskrift ud fra, hvad strofen handler om. Giv et KORT referat af digtet.   Sproget: Er det talesprog? Er det almindeligt skriftsprog? Er det højtideligt sprog? Er det gammeldags sprog?   Positive ord (+ ord) Negative ord (- ord) Neutrale ord (0 ord) dvs. udeblivelse af tillægsord Er der overvejende flest negative, positive eller neutrale ord, – hvilken stemning giver det digtet?   Ordbilleder: Sammenligning: ”Som en sølvskilling stod månen op”....

Drama/manuskript

Drama er opdigtede fortællinger, og er en af de tre fiktive hovedgenrer. Drama er en skuespillerkunst og ses på teaterscenen eller film. Drama kan også læses i manuskripter. Der findes mange former for drama f.eks. tragedie eller komedie. Drama skal ses som en helhed, men består af mange delelementer f.eks.: Replikker, rekvisitter, scenografi, musikledsagelse, andre lyde, virkemidler og specialeffekter osv.   Titel?   Forfatter?   Instruktør? Hvem har skrevet manuskriptet? Instrueret? Lavet kulisser? Kostumer? Kender du noget til disse personer i forvejen?   Hvornår er dramaet skrevet? Har du oplevet eller læst det? Hvor? Hvornår? Navn på teater? TV? Andre steder? Hvordan var oplevelsen?   Referat af handlingen Giv et referat af handlingen. Er der en fortæller, eller får du handlingen gennem skuespillernes optræden? Vurdér tiden både sprogligt og historisk. Beskriv delelementerne i dette drama Hvad er med? Skuespillere? Replikker? Sceneskift? Virkemidler? effekter? Lyde? Musik?  Andet? Hvis det er et manuskript vurderes følgende: Direkte tale / Replikker?Vurdér: Længde? Ordvalg? Virkning? Pos/neg? Slang? Ironi? Andet? Regibemærkninger. Regibemærkninger er forfatterens anvisninger til instruktør og skuespillere om fx. indretning af scene, lyd. lys… Hvad er hovedtemaet? Nævn evt. også sidetemaer! Skuespillere? Hovedroller? Biroller? Statister? Hvem? Lav en personkarakteristik af alle hovedroller! Vurder birollernes og statisternes betydning! Sceneskift/akter? Akter: Ofte 3 eller 5 akter (Der skiftes kulisser, holdes pause, o.l.) Scener: Hvor mange gange skifter man personer ud på scenen? Er det en 3-akter eller en 5-akter? Hvordan skiftes der mellem scenerne? Akterne? Kulisser? Er der en sammenhæng mellem start- og slutscene? o.a. Spænding? Hvordan og hvornår udløses og vises spændingen, det morsomme. Hvad er interessant? Spændende? Uhyggeligt? Sjovt? Alvorligt? Andet?   Ved 5 AKTER:...

Film

Den enkle model: Optageteknik: Billedudsnit? Perspektiv? Bevægelse? Klipning? Hvilken virkning har indstilling, bevægelse og klipning? Er der stemningsskabende effekter? Symbolik? Brug af lys? Farver? Mange/få indstillinger?   Komposition: Kronologisk, flash-back, x-klipning? Hurtig/langsom klipning? Hvordan er scenen/filmen opbygget sammenlignet med berettermodellen?   Karakteristik af miljø og personer: På samme grundige måde som i litterære analyser. Indre- og ydre personkarakteristik. Indre- og ydre miljø   Tema: Hvad er scenens/filmens emne og indhold? Scenens problemstilling? Hvilken betydning har denne scene for den overordnede billedsekvens? For hele filmen?   Holdning: Hvilken holdning udtrykkes i forbindelse med scenens tema? Hvilke værdier udtrykkes?     Den avancerede model Filmanalyse – at se på levende billeder En film består af en række enkeltbilleder, der afløser hinanden 25 gange i sekundet. I filmanalytisk sammenhæng er enkeltbilledet normalt for lille en størrelse at arbejde med – også selv om det ofte kan være interessant at “fryse” filmbilledet og se, hvor bevidst og omhyggeligt konstrueret mange filmskabere arbejder med udformningen af det enkelte billede.   Indstilling – scene – sekvens Den mindste enhed, man arbejder med i filmanalysen, kaldes en indstilling. Den består af en række af enkeltbilleder, der er optaget i kontinuerlig rækkefølge, altså uden stop af kameraet. De forskellige indstillinger kombineres til en sammenhængende handling, en såkaldt scene. Den filmiske scene er kendetegnet ved, at den foregår på samme tid og sted. Normalt vil en scene bygge videre på, hvad der tidligere er sket, samtidig med at den har et “egetindhold” og lægger op til det, der følger efter. Scenen indgår med andre ord som en del af en større filmisk handling. Flere scener udgør en sekvens....

Eventyr

Folke- og kunsteventyranalyse Der findes mange former for eventyr. To af dem er folke- og kunsteventyr. I skemaet herunder kan du se forskellen på disse to:  Folkeeventyr Kunsteventyr Oprindelse  (= den vigtigste forskel på disse to slags eventyr) En anonym mundtligt overleveret fortælling (1200-tallet), der på et tidspunkt er nedskrevet (1600-tallet). Blev ofte fortalt af/til almindelige mennesker. De blev brugt til at give almindelige mennesker håb om rigdom og lykke.F.eks. Brødrene Grimm Én bestemt navngiven forfatter, der har bestemt alt. F.eks. H. C. Andersen – Ofte har man brugt et gammelt folkeeventyr og har skrevet det om til kunsteventyr. Komposition Klar kronologisk orden. Der kan være spring i tid (F.eks. flash back) samt flere sidestillede handlingsforløb. Fortælleteknik Én handling udløser mekanisk næste handling. Handling beskrives med motiv og følelser. Personerne Personerne er flade, ofte delt i onde og gode. Stereotyper. (Flade: Der bruges ingen eller få ord til at beskrive personen.) Personerne er runde. De har følelser og karaktertræk. Nuancerede.(Runde: Der bruges mange ord til at beskrive personen. F.eks. tillægsord. Sprog Ofte formelsprog, mange gentagelser. ……. Eventyrtræk: F.eks.”Der var engang…” – “Og de levede lykkeligt til…” – Tallene 3,6,9 , Prøvelser… Meget lidt formelsprog. Hver forfatter har sit eget sprog. …….. Eventyrtræk: F.eks.”Der var engang…” – “Og de levede lykkeligt til…” – Tallene 3,6,9, prøvelser…   Fremgangsmåde ved eventyranalyse  Hvem har skrevet eventyret? Hvad hedder eventyret? Hvornår er det skrevet? Genre: Man kan opdele eventyr i undergenrer: Folkeeventyr:En anonym mundtligt overleveret fortælling, der på et tidspunkt er nedskrevet. Fx af brødrene Grimm. Kunsteventyr:Én bestemt navngiven forfatter, der har bestemt alt.Fx H. C. Andersen   Eventyrtræk/episke love: Er der fantasivæsener? Fx....

Hjemmeside

Hjemmesider findes på Internettet. Skrives/laves typisk af et mediebureau og redigeres løbende af en webmaster. Webmasteren kan være professionel, altså en der får penge for at lave den, eller det kan være almindelige private folk. Mediebureauer laver typisk den indledende opsætning. Den bestilles eller laves af folk, som vil aflevere et budskab eller en information. En hjemmeside kan også være reklame for et produkt eller en ydelse, fra en virksomhed. Den kan handle om ét bestemt eller flere emner, som kan være alle emner.  Teksten kan være kort eller lang.  Kan indeholde brudstykker af andre genrer f.eks. tegninger, fotos, digte, artikler.. osv. Den indeholder ofte en masse computerskabte effekter, såsom animerede billeder, gæstebøger, fora, butik, links og meget andet.   Hvad hedder hjemmesiden? Hvad er hjemmesideadressen? Hvilken nationalitet har den? Hvem er webmaster? Er webmasterens mailadresse nævnt? Hvad er den? Er mediebureauet nævnt? Hvem er det? Hvad handler hjemmesiden om? Hvornår er hjemmesiden lavet? Hvornår er den sidst redigeret?   Indhold Indhold af hjemmesiden? (Nævn ALLE hjemmesidens elementer! Er den stor eller lille? Er den på mere end 1 side? Hvor mange?) Hjemmesidens opbygning? (Hvilke computerskabte elementer indeholder den? Overskrift? Blikfang? Layout? Andet? Se definition!) Er hjemmesiden illustreret? (foto/tegning) Beskriv billedet/billederne!! Hvordan passer billedet og billedteksten med hjemmesidens indhold? Tag evt. det dominerende billede, og analyser dette. Hvordan passer overskriften til hjemmesidens indhold? Er den dækkende? Er den misvisende? Hvordan er teksten? Lang og indviklet, spændende, oplysende, fortællende, andet? Er hjemmesiden inddelt i afsnit, og har den mellemoverskrifter, som passer til afsnittene? Sproget? Hvordan er sproget? Er der brugt talesprog, skriftsprog, andet? Er en bestemt ordklasse dominerende i hjemmesiden? Positive/negative ord...

Novelle

Fremgangsmåde ved novelleanalyse   En novelle defineres som en kort tekst, med få aktører og over kortere tid. Hvem har skrevet novellen,  hvad hedder novellen,  hvornår er den skrevet, Forfatter – titel – årstal, tid                                        Genre: Novelle   Undergenre: Man kan opdele noveller i undergenre: Lyrisk: Fortæller om følelser, stemninger og tanker. Ofte en subjektiv oplevelse. Episk: Fortæller en handling.   Synsvinkel: Jeg-fortæller, 3.-persons-fortæller, alvidende fortæller (vi får tanker og følelser fortalt) Har det betydning for novellen, hvilken synsvinkel teksten skrives fra?   Indhold: Giv et KORT referat af novellen.   Miljø: Ydre miljø: Tid, sted, socialklasse fx arbejderklassen, borgerligt miljø, osv. Begrund dine svar ud fra teksten. Indre miljø: Hvilken konflikt/problem er der i teksten.   Personkarakteristik: Hvem er aktørerne i novellen? Direkte: Personernes udseende beskrives. Indirekte: Personerne beskrives gennem deres handlinger, og det de siger og tænker.   Freuds personlighedsmodel:                   Overjeg Jeg’et Id’et   Stemningen i novellen: Hvordan er stemningen i novellen. Begrund.   Sproget: Er det talesprog? Er det almindeligt skriftsprog? Er det højtideligt sprog? Er det gammeldags sprog?   Tid: Samtidig, dvs. fortællingen foregår i forfatterens egen tid.   Opbygning: Handlingen beskrives i rækkefølge dvs. den foregår kronologisk. Handlingen beskrives i et tilbageblik – som et eller flere flash back. Historien begynder med slutningen og rulle så handlingen op mod slutningen – cirkel opbygning. Historien begynder i begivenhedernes midte, uden indledning – in medias res. Berettermodellen: Anslag, præsentation, uddybning, point of no return, konfliktoptrapning, klimaks og udtoning.   Ordbilleder: Kun hvis det er tydeligt i teksten. Sammenligning: ”Som en sølvskilling stod månen op”. Månen sammenlignes med metallet sølv. ”Grim som en abe”. Ordet som...

Reklame

Definition af Reklame: En systematisk påvirkning af folk for at få dem til at købe en bestemt vare.   Præsentation Afsender – hvilket firma reklamerer og evt. reklameproducent? Produkt – hvilken vare reklameres der for? Medie – i hvilket medie har reklamen været vist (avis, ugeblad, tidsskrift, m.m.) Udgivelsestidspunkt – hvornår er reklamen fra (dato / år)   Billedelementer: Det bærende billede – det billede som hele reklamen er bygget op omkring. Sekundære billeder – hvis reklamen er sammensat af flere billeder. Produktfoto (packshot) – et særskilt billede af det produkt der reklameres for. Logo – firmaets symbol eller særlige kendemærke.   Billedets dybde: Forgrund, mellemgrund og baggrund.   Billedets linjer: Statisk: roligt – lodrette og vandrette linjer, giver ro i billedet. Dynamisk: bevægelse, urolige – skrå linjer, giver bevægelse i billedet. Midtakse kan underbygge harmonisk stilstand.   Farver: Sort/hvidt virker ofte gammeldags eller klassisk. Pastelfarver virker ofte smukt, blidt, uskyldigt og roligt. Skarpe/stærke farver virker ofte dynamisk. Blålige farver virker kolde/kølige/friske/rene/klare. Rødlige farver virker varme/kærlige. Skarpe kontrastfarver virker ofte dramatisk.   Lyset: Lyset kan bruges til at fremhæve noget i reklamen?   Perspektiv: Fra hvilken synsvinkel ser vi motivet: Normalperspektiv, frøperspektiv, fugleperspektiv.   Komposition:  Hvordan er billed- og tekstelementer placeret i forhold til hinanden i reklamen? Hvilken betydning har billedets dybde, linjer og perspektiv, læselinjen, farverne og lyset for reklamen? Blikfang: Hvad i reklamen skal først fange vores blik og hvordan flyttes vores blik i denne reklame? Hvor og hvordan er produktfotoet anbragt i reklamen og hvorfor? Hvor og hvordan er logoet anbragt i reklamen og hvorfor?   Tekstelementer: Hovedrubrik (overskrift) – skal vække modtagerens opmærksomhed på produktet....

Reklamefilm

Når man foretager en analyse af en reklamefilm, opløser man reklamefilmen i de dele som den er sammensat af. Dette gøres for at nå frem til reklamefilmens direkte og indirekte indhold og budskab. Ved en analyse kan der stilles følgende spørgsmål til reklamefilmen. Vare Hvilken vare reklameres der for? Beskrivelse Hvad sker der? – handlingsforløb Hvad foregår der? – sted Hvornår sker det? – tid Hvem optræder? – personer Opbygning Hvor mange scener indgår der? Hvor mange indstillinger (klip) er der i hver scene? Tegn evt. et storyboard, der viser handlingsforløbet. Kamerateknik Billedformat (total, nær, ultranær) Perspektiv (normal, fugle, frø) Bevægelser (panorering, tiltning, travelling, zoom) Lav en undersøgelse af hver indstilling. Lyd Reallyd og dublyd? Dialog og speakerkommentar? Lav en sproglig analyse. Effektlyde og musik. Hvordan passer billeder og lyde sammen? Lys Medlys Modlys Sidelys Synsvinkel Hvorfra ses handlingen? Effekter Lyd og billedlige Målgruppe Hvem henvender reklamefilmen sig til? Medium I hvilket medium bringes reklamefilmen? Biografen? TV? Tolkning Gør rede for reklamefilmens skjulte indhold? Hvad kommer du til at tænke på? Symboler? Holdning Hvilken holdning gives der udtryk for? Virkelighed Hvordan er reklamefilmens virkelighed i forhold til din egen? Budskab Hvad lover reklamefilmen direkte og indirekte? Værdiudsagn Reklamefilmen sat ind i en tidslig, historisk og ideologisk sammenhæng. Vurdering Hvilket indtryk gør reklamefilmen på dig? Hvordan er dens troværdighed? Argumenter for din mening....

Tale

Hvad? (analyse af indhold) Afsender: Hvem er afsenderen? Forsøger afsenderen at skabe kontakt til publikum Sag: Hvad drejer talen sig om? Er der én overordnet sag (emne) med flere delsager eller blot en enkelt sag? Situation: Under hvilke omstændigheder (fysiske, historiske, politiske, sociale osv.) finder talen sted? Hvilken betydning har omstændighederne for talen? Hvad er eventuelt gået forud for talen? Afstemmer taleren sig i forhold til situationen? Modtagere: Hvem henvender talen sig til? Hvilke forventninger har modtagerne til talen? Talegenre: Hvilken talegenre er der tale om (politisk tale, informativ tale eller lejlighedstale)? Hvordan? (analyse af form) Disposition: Hvordan er talen opbygget? Appelformer: Hvilke appelformer dominerer? Patos, logos eller etos. Argumentation: Hvordan opbygges argumentationen i talen? Hvad er den eller de centrale påstande? Undersøg hvilke belæg og eventuelt gendrivelser, rygdækninger og styrkemarkører, der benyttes. Benyttes der særlige argumenttyper? Ordvalg: Er der f.eks. brugt mange værdiladede ord (plus- og minusord)?. Ordklasser: Hvilke ordklasser dominerer eller spiller en særlig fremtrædende rolle i talen? Sætningsopbygning: Hvad er karakteristisk ved sætningerne? Er der tale om forvægt eller bagvægt, underordning eller sideordning, korte perioder eller lange perioder, sætningsemner? Er det overvejende talesprog eller skriftsprog? Sproglige figurer: Benyttes der særlige sproglige figurer i talen (gentagelses-, modsætnings- eller dramatiske figurer)? Sproglige billeder: Benyttes der særlige sproglige billeder? F.eks. metaforer eller sammenligninger. Vurdering:Er det en god tale? Får den sagt hvad den vil sige?  Rammer den modtagergruppen? Passer den til talesituationen? Er den overbevisende? Holder argumentationen. Er der for meget logos, patos eller etos i talen? Er det et godt talesprog? Det overbevisende talesprog er mundret, klart og markant, varieret og præcist, nemt at fastholde og følge med i, stilbevidst og overdriver ikke...

Tegneserie

En tegneserie består af tegnede billeder. Antallet kan variere meget, men er ofte på 3 eller 9 billeder. Handlingen er fortløbende, og personerne er ofte karikerede. En tegneserie indeholder ofte budskab og morale. I tegneserier kan alt ske, og det gør det! Mange mere moderne tegneserier kan være en billedserie som er smeltet sammen til ét billede. Tegneserier kan indeholde tekst, for at fortælle en historie eller udtrykke personers mening. Denne analysemodel kan også bruges til analysering af en enkelte tegninger. Da kan enkelte billeder af denne slags defineres på samme måde, men kaldes IKKE en serie, blot en HUMORISTISK TEGNING. Analysemodel for gennemgang af tegneserier Genre? Er den: humoristisk? Dagligdags hændelser? Muskel- superhelte? Politisk? Kærlighed? Titel? Resumè? Analyse af tekstens problemer: Hvilke problemer rejses i teksten? Løses de? Er der tale om en ond cirkel? Gives der en løsning på, hvordan man kommer ud af denne onde cirkel? Har DU en løsning? Kan de løses? Vil problemerne efterlade spor i fremtiden? Er de involverede personer opmærksomme på eller skyld i problemerne? Hvem eller hvad er årsag til problemerne? Personkarakteristik? (Alder? Udseende? Job? Væremåde? Holdninger? Selvopfattelse? Din opfattelse af personen? O.a.) Miljøkarakteristik? (Sted: Natur, bygninger, materialer, lugte, lyde o. lign. Tid: År, årstid, dato, klokkeslæt osv.). Afsender – medie – budskab – målgruppe? Komposition? (Frø- fugle- eller normalperspektiv? Rammer: Antal? Brudte rammer? Bølgede rammer? Afstande: Total, halvtotal, Nær, close up, panorama eller zoom? Fartstreger?) Ordvalg/sprog? (Svære ord, slang, bandeord osv.?) Virkemidler, herunder farver? (Skygger? Sort farve? Andet farvevalg? Vurdering? (Herunder...